Det medfører et stort følelsesmæssigt pres at flytte til et nyt land. Begrebet kulturchok blev først introduceret i 1958 til at forklare det stress der ofte følger med flytning fra et kulturområde til et andet. Folk ved ikke hvordan de skal opføre sig på et nyt sted og kan ikke gribe til tidligere livserfaringer for at håndtere nye omstændigheder. Det er vigtigt at forstå hvad kulturchok handler om, for at have mulighed til at reagere fornuftigt mod det.

Når folk flytter fra et land til andet kan det sammenlignes med en fisk på et tørt land. Som fiskene har de svømmet i egen kultur hele sit liv. En fisk ved ikke hvad vand er. På samme måde tænker vi ikke så meget på den kultur som har formet os. Når vi pludselig er omgivet med nye og fremmede omgivelser og kultur, går alt i opløsning.

Følelesesmæssig forvirring ved flytning kan være svær at holde ud for børn og især teenagere. Børnene møder mange nye mennesker og skal lære nye vaner og et nyt sprog. De er blevet revet væk fra slægtninge, bedsteforældre, venner, legekammerater og lærere, folk som de søger til og giver dem støtte i livet.
Det kan være hårdt og smertefuldt at være uden sprog på et fremmed sted fordi sproget er nøglen til al kommunikation.

Smerten kan også opstå ved forældrenes magtesløshed til at hjælpe barnet fordi de ikke ved hvordan de skal opføre sig. Andre faktorer er ikke helt så åbenbare: Bekendte lyde, udsigt, lugt og smag er ikke til stede længere.

I alle kulturområder er uskrevne regler om folks samkvem. De udtrykkes i kropssprog og stemmeføring. Mange elever af udenlandsk oprindelse bliver forvirrede på grund af hvad i deres øjne forekommer som mangel på disciplin i islandske skoler. Et barn som er vokset op ved militæragtig disciplin og formale forhold i skolen, kan reagere mod mere frihed og uformale forhold med tøjlesløs opførsel.

De er blevet frarøvet alle forholdsmæssige grænser for opførsel og de må lede efter nye grundlag i den henseende. De bliver forvildede og usikre i den situation.

Derfor er det vigtigt at oplyse elever og forældre om skolesystemet og samkvemsforhold i skolen. Det er vigtigt at skabe omstændigheder der gør tilpasningen nemmere. Vanskelige omstændigheder øger presset meget.

Lærerne må være tålmodige og tage tid til at forklare de simpleste ting som islandske børn lærte i begyndelsen af sin skolegang. Måske har mange elever snævre idéer om studieretninger eller bare anderledes end vores idéer. Det tager tid at finde ud af at studere i en skole som har helt andre værdier og livssyn end skolen i det gamle land (oprindelsesland).

For eksempel:
– at man erhverver sig viden på en selvstændig måde.
– at man kan få hjælp når man beder om den.
– at man lærer for sig selv, for at styrke sin egen udvikling og viden.

Den uformelle frihed der hersker i islandske skoler kan vær svær at håndtere. Det er det aspekt som er det sværeste for alle, elever, forældre og lærere. Hvis der ikke opnås samarbejde mellem de voksne og eleverne på dette stadium kan det have en negativ indflydelse på studierne i det lange løb.
Simple sædvaner i islandske skoler kan også være vanskelige for folk.
Nogle børn forstår f. eks. ikke hvorfor alle skal ud i frikvarteret uanset vejret, eller hvorfor alle skal tage deres sko af. Faktisk er mange folk fra Asien bekendt med den sædvane.
At tage brusebad efter gymnastik er en særislandsk skik og skaber tit store problemer. Brusebad før og efter svømning skaber ingen problemer. Alle børn som kommer til modtagelsesafdelingen og ikke har lært at svømme er ivrige og dygtige i svømmetimerne.