Historiske punkter

I det 20. århundredes sidste årti er mange nationer og områder blevet splittet op i etniske grupper, klaner, og folkestammer. Denne opløsning er gået hånd i hånd med ekstrem grusomhed hos individer og grupper overfor andre.

Forskelle i hudfarve, sædvaner, tro, oprindelse og social stilling har ofte tændt grusomhed og vold mod andre mennesker. Sådan har det været i menneskehedens historie og det forbliver med at være et problem som menneskeheden må kæmpe med. Alle kulturområder og alle etniske grupper ejer værdier som de kan være stolte af. Fleste nationer bærer den byrde at have en gang deltaget i dårlig behandling eller underkuelse af andre.

Hos alle nationer, samfund, religiøse og etniske grupper folkeslag, og klaner findes uretfærdighed overfor dem sem er anderledes på en eller anden måde. Uretfærdigheden som mindretalsgrupper bliver udsat for stammer først og fremmest af frygt og had som igen forstærker vold.

Hvis grupper føler de på en eller anden måde er udsat for undertrykkelse eller ydmygelse reagerer de ofte voldsomt og misbehandler endog andre. Dette adfærdsmønster fines mange steder. Hvis skolen er f. eks. for ufleksibel og krævende overfor dem som på en eller anden måde er dårligt stillet kan det fremkalde enten voldsomme reaktioner eller depression og reserverethed.

Multikulturalisme

Antallet af indvandrere er blevet fordoblet i de sidste fem år og i år 2002 er de ti tusind. Vi må reagere mod disse nye omstændigheder. I 2001 udgav Reykjavík kommune et multikulturelt program der dækker over folkeskolen. Det er nødvendigt for lærere og andre medarbejdere ved folkeskolen at forstå hensigten med multikulturel undervisning. Dens hensigt er især at ændre undervisningsinstitutter og læremateriale sådan at alle elever får lige muligheder til uddannelse uanset handikap, sociale omstændigheder, køn, race eller kulturelle særpræg.

Multikulturel undervisning giver os mulighed til at se de problemer i øjnene som vi har til fælles og fremtrække det bedste fra enhver kulturarv.

Hvordan kan vi reagere?

Evne til at udtrykke respekt og positiv hensynsfuldhed mod andre er vigtig faktor i virkningsfuld samkvem mellem kulturer. Det er nødvendigt at tilegne sig tolerance, fleksibilitet og åben, positiv indstilling overfor det nye og vise dem forståelse som er anderledes. Der kan være forskellige forklaringer på menneskes opførsel som ikke er indlysende. Uacceptabel opførsel kan ikke tillades. Men samtidig er det nødvendigt at passe på ikke at vise fjendtlig indstilling overfor dem som opfører sig på en usædvanlig måde. Det er uhyre vigtigt at vi lærer tolerance og lærer det andre.

Der er grænser for kulturel tolerance. Det har det 20. århundrede lært os igen og igen. I mange kulturer hersker dybtgåene overbevisninger som vi beklager og synes er forfærdeligt at eksisterer. Det er f. eks. idéer om kvinder og deres krop, om racer, om børn, om myndigheder og lovbrydere, om de syge, de svage, de fattige og de rige.

Vi behøver universelle ideer som alle kan acceptere. De må indebære anerkendelse af menneskenes og kulturernes mangfoldighed. Ellers opstår fare for kaos, fjendtlighed og konflikter.

Vi har mulighed for at udvikle positiv holdning til individuelle eller fælles menneskelige kulturværdier og oprette tolerance overfor alle særpræg der ikke ødelægger mennesker og deres samfund.

Det tager lang tid at styrke tolerance og forståelse af forskelle. Når vi kæmper for multikulturel tankegang opdager vi at på lang sigt er det mere resultatsmæssigt at anerkende en tankegang som er forskellig fra det vi er vant til. I stedet for at undvige at tage imod fremmede elever er det mere givende at konfrontere de problemer der opstår. Det udvikler vores forståelse og sætter os i stand til at tage imod forskellige elever.