Konstruktiv respons

Det er vigtigt at al respons genspejler respekt for elevens bestræbelser. Projekter som eleven arbejder på kan tage længere tid.  Eleven er nødt til at skrive om og forbedre store dele af sit arbejde inden det er klart til præsentation. Efterfølgende er der nogle idéer om hvordan man lidt efter lidt kan fokusere på skriveprocessens forskellige trin og hjælpe eleven med at få teksten forbedret.

Trin I Emne
  • Spørge eleven om emnet.
  • Bede om forklaringer – hvis noget er uklart.
  • Ikke være  for nysgerrig hvis teksten handler om personlige ting og sager.
  • Give eleven en andel i egne holdninger og erfaringer der er relevante for det valgte emne.
Trin II Ordforråd
  • Diskutere ord og sprogbrug i tilknytning til genre og stil.
  • Diskutere om de ord eleven har valgt passer til emnet og formålet med opgaven.
  • Opfordre eleven til at skrive i sin logbog nye ord som han/hun har brugt eller ord som han/hun gerne vil tilegne sig.
Trin III Organisering
  • Når man har diskuteret og uddybet indholdet, diskuterer man tekstens/præsentationens organisering og “flow”.
Trin IV Konstruktion og lay-out
  • Det næste man gør at drøfte lay-out, tekstens konstruktion og hvordan man klipper de forskellige afsnit og paragraffer sammen.
Trin V Længde
  • Se om der er sammenhæng mellem opgaveformuleringer og elevens arbejde.
  • Huske eleven på at bruge opgaveformuleringen som vejledende værktøj.
  • Undersøge om eleven vil overholde deadline.
Trin VI Grammatik og retskrivning
  • Til slut ser man på formalia som grammatik og retskrivning – hvis det viser sig at være nødvendigt for at materialet kan udgives.
  • Ellers omfatter man grammatik og retskrivning i specielle grammatik- og retskrivningsopgaver/-sessioner.

© Gry Ek Gunnarsson