Om projektet


 

Kulturmødemetoden ”Det Flyvende Tæppe”

En metode der bygger på et udvidet og dynamisk kulturbegreb, hvor der med et kulturmøde ikke blot forståes et møde mellem nationale kulturer, men derimod en formidling af deltagernes personlige kultur, interesser og styrkesider. Der arbejdes med spørgsmålet ”hvad er kultur”, og i den sidste ende er det børnenes, eller de unges, egen kultur, der tager over. De arbejder med, definerer og udtrykker selv det, der for dem, er kultur.

I et nordisk perspektiv er det interessant at medtænke, hvad det vil sige at være nordbo – og hvad det vil sige at være nordbo med rødder i andre dele af verden end Norden.

Kunne ”nordbo” måske blive en fællesnævner for os alle?

Idémageren

Kristin R. Vilhjalmsdottir, som er lærer og interkulturel projektleder på Reykjaviks kommunale biblioteker, er ophavsmand til projektet, som blev til i hendes arbejde som folkeskolelærer i Silkeborg i årene 2000-2008.  Siden da er det blevet videreudviklet i det islandske skolesystem, fra børnhave til gymnasieniveau, under hendes vejledning. Skoler kan bestille foredrag og vejledning til afvikling af kulturmøder og har siden 2014 kunnet vælge at få titlen ”kulturmødeskole”, hvis de ønsker at gøre projektet bæredygtigt og til en fast del af skolens virke. Der er lige nu 10 sådanne skoler i Reykjavik og flere på vej. I 2014 udarbejdede Kristin denne hjemmeside som en lærervejledning til projektet på islandsk i samarbejde med skoleafdelingen i Reykjavik. Her på siden er er der bl.a et omfangsrigt billed – og videomateriale.

 

Kulturmødemetoden – en vej til interkulturel kompetence i undervisningen

Kulturmødemetoden er en tværfaglig metode til brug i arbejdet med sprog og kultur i undervisning af børn og voksne. Den kan implementeres på mange områder som fx. i forbindelse med identitetsarbejde, som bevidstgørelse om individ og samfund i samfundsfag, i dansk, musik – og dramaundervisning og i livskundskab. Projektet lægger op til mange udtryksformer og kreative læreprocesser, så det hører hjemme i et bredt kulturelt børnelandskab.

Måden at arbejde på er særdeles velegnet, der hvor flersprogetheden blomstrer og  som et led til at gøre fremmedsprogsundervisning autentisk og til et fundament for udvikling af interkulturel kompetence. Projektets anvendelse i sprogfagene er endnu ny og har været afprøvet i spansk, – fransk og andetprogsundervisning i flere folkeskoler samt i andetsprogsundervisning for gymnasielever og voksne i Island.

 

Hvad indebærer kulturmødet?

Følelser, fantasi og forskellige udtryksformer er noget af det, der bliver sat på spil til kulturmødet. Her får deltagerne mulighed for at mødes og introducere deres personlige kultur for hinanden i stimulerende omgivelser. En nøglefaktor ved afviklingen af projektet er, at det inter – og multikulturelle bliver set som noget, der vedrører alle i samfundet, og som ikke nødvendigvis har noget med nationer at gøre. Alle elever er derfor involverede på lige fod. Projektet lægger op til, at der arbejdes indgående med kulturbegrebet i hele processen.

Hovedformålet er at sætte spot på deltagernes styrkesider og mangfoldige kulturer gennem deres egen formidling af netop disse. Da denne personlige formidling foregår i tæt samspil og dialog med de andre involverede, har formen vist sig at være et godt afsæt for udvikling af interkulturel kompetence i undervisningen.

Ved afviklingen af kulturmødet er det meningen, at måden hvorpå kulturbegrebet bliver udfoldet og indarbejdet  ikke blot skal ses i lyset af en enkeltstående ”event”, men at hele forberedelsen, hjemme og i skolen, samtalerne og udvælgelsesprocessen skal føre til en generel implementering af en bevidsthed om kultur. Egen og andres.

Målet er, at den enkelte viser det, der betyder mest for hans eller hendes liv og eller  interesseområder. Alle i gruppen/klassen er både deltagere og tilskuere til kulturmødet.

 

Projektets mål:

-at skabe levende og stimulerende rammer, hvor sprog og kulturer mødes i gensidig respekt og forståelse.

-at kulturmødet foregår gennem musik, dans, billedkunst, film, madlavning, eventyr, myter, fortælling, drama, leg og bevægelse.

-at skabe rum for begejstring og betagelse af forskelle og ligheder i vores kulturer og interesseområder.

-at alle oplever stolthed og glæde over egen kultur og deler denne stolthed og glæde med andre.

-at appellere til positivt, nærværende og glædesfyldt samvær.

-at medvirke til at vække børns fantasi, nysgerrighed og skaberglæde.

-at skabe grobund for gensidig, respektfuld, integration.

-at deltagerne, om man er vestjysk, vesttysk eller vietnamesisk, bliver bevidste om egen kultur ved at præsentere denne for andre.

-at der skabes rammer for, at det enkelte barn kan bevare sin kulturelle identitet i mødet med et nyt samfund (jvf. FNs børnekonvention).

-at alle involverede modtages med anerkendelse.

-at udvikle redskaber til at gøre elever til livsduelige mennesker, der evner at se mangfoldighed som noget, der kan berige frem for at bekrige.