Mange siger at moderne børn er forkælede. I sommeren 2007 blev der skrevet en del om det i BT og her er et eksempel på et læserbrev som blev sendt ind af danske unge:
Vi er ikke spor forkælede
Jeg er en af de unge, der laver frivilligt arbejde, og derfor føler jeg mig ikke som en af de egoistiske unge, en B.T.-læser taler om.
Jeg har, fra jeg var 15 år, været med i Ungdommens Røde Kors. I starten var det kun lektiehjælp og klubarbejde, jeg var mest til. Hver eneste uge kom en masse børn hen for at få hjælp, og de havde i den grad brug for en stabil voksen. Deres forældre derhjemme havde ikke tid eller orkede ikke, for de havde travlt med karrieren. Og så var der alle de udlændinge, hvor forældrene ikke kunne sproget.
Da jeg blev 18, begyndte jeg også at være på det lokale krisecenter, hvor jeg dagligt så alle de børn, der var vant til at se mor få tæsk. Langt størstedelen af børnene var selv udsat for tæv og en del også for seksuelt misbrug.
Derefter begyndte jeg i et projekt i samarbejde med Mødrehjælpen i en gruppe for voldsramte kvinder, hvor vi tager os af børnene, mens kvinderne selv er i terapi. Hvad de børn ikke havde set og oplevet, de kan jeg slet ikke beskrive.
Nu er jeg så i gang med at hjælpe ensomme unge i www.ensomung.dk hvor vi chatter med brugerne hver uge og laver forskellige arrangementer. Der er mindst fem 15 – 30-årige brugere hver chat-aften.
Vi er IKKE en forkælet generation, der bare skal tage os sammen. Vist har mange forældre mange penge, fordi de arbejder meget, og det går ud over børnene. De har barnepiger, unge piger i huset og hvad ved jeg. Passer man børn, så får man også nogle penge ekstra, så man kan tage ungerne med i zoo eller andre ting som forældrene burde have gjort. Eller når datteren skal opføre skuespillet på skolen, og hun skal synge sin solo, som hun er nervøs for, så står hun på scenen og kigger trist efter sine forældre, som LOVEDE at komme, men de kom ikke: “Jamen skat der kom lige noget arbejde i vejen…” Børn har brug for, at de voksne er der og tager del i deres liv i stedet for at betale sig fra alt.
Jeg er ikke en af de forkælede unge. Ja, nok har min far mange penge, og der var ansat au-pairs, indtil jeg fyldte 10. Huset var perfekt. Designerhjem, hvor alt så perfekt ud, når man kiggede på vores familie. Fem børn og to forældre. Det var da lykken. Men nej, det var ikke lykken, og vi var ikke forkælede. Mine forældre har eget firma og har altid arbejdet 25 timer i døgnet. Men det var også det, vi så til vores forældre. Jeg kender mine au-pair piger langt bedre end jeg kender mine forældre.
Hilsen En arrig Marie
Hvad synes du?
Skriv i din logbog.
[next]