I 7. kl. er det blevet tid til en af årets prøver, og læreren beder eleverne om at finde en blyant, så klassen sammen kan forberede den prøve klassen skal have om få dage.
Mens eleverne finder penalhuset frem, deler læreren et dobbeltsidet A4 ark ud med nyttige ord, vendinger, tal, klokkeslæt og så videre.
”Det der står på dette ark skal I kunne til prøven” –
Læreren begynder nu at skrive midt på tavlen fra arket ”godmorgen”, han spørger eleverne på islandsk, hvad det betyder. Og sådan fortsætter læreren med at skrive alt fra A4 arket forskellige steder på tavlen og beder eleverne skrive det i deres hæfter.
I løbet af timen falder eleverne fra en efter en, de koncentrerer sig ikke længere og laver mange andre ting.
Mod slutningen af timen er bare 3 elever ud af 21 med – og en har lagt sig på gulvet med sin i-pod.
Vi nåede ikke at tale om denne case, men hvad synes du? Skriv dine kommentarer!