Kulturchock deles op i stadier. Hvert stadium kan være langvarigt eller det forekommer kun ved bestemte omstændigheder. Det er vigtigt at være klar over at kulturchock er en fuldstændig normal tilstand som påvirker folk på forskellige måder, netop som sorg, ulykker, og anden belastning i livet. Nogle reagerer stærkere end andre, og ikke alle bliver udsat for alle fem stadier af kulturchok.
DET FØRSTE STADIUM er tit blevet kaldt hvedebrødsstadiet. Det karakteriseres ved spænding og forventninger. Mens det står på nyder folk den spænding som det medfører at være på et nyt sted hvor alt er interssant. Nogle forlader aldrig dette interessens ophavsstadium som er en følge af at være i udlandet. De forbliver hele opholdstiden i en mild form for ekstase og opføreer sig som evighedsturister: rejser til nye og spændende steder, bliver kun venner med sine egne landsmænd og vedligeholder sin gamle levevis. Hos de fleste, på den anden side, går hvedebrødsdagene over og så kommer de ind på kulturchokkets anded og sværeste stadium.
DET ANDET STADIUM er det egentlige chok. Det oplever vi hos vore elever i modtagelsesafdelingen. Derfor bliver det andet stadium behandlet grundigere end de andre.
Det karakteriseres ved modløshed og generel ubehag. Karakterændringer kan mærkes, depression, mindreværdsfølelse og irritation, folk er mere sårbare og mere grædenemme, er mere bekymret over sit helbred, lider af hovedpine, mavepine og klager over smerter og overfølsomhed. Koncentrationsvanskeligheder forekommer tit og reducerer evnen til at lære et nyt sprog. Disse virkninger forøger så endnu mere angsten og stresset.
I kølvandet bryder identiteten sammen og man får svært med at løse simple opgaver. Samtaler på dette stadium drejer sig om ting man ikke kan købe, hvad man må klare sig uden, og alt det folket i det nye land gør “forkert” (som betyder „anderledes“). Dette stadium kan tænkes som flugtstadium fordi i denne periode tænkes der meget om at vende tilbage til det gamle land.
Folk har tendens til at se sin egen kultur som den eneste måde til at gøre tingene. Den holdning kaldes etnocentrisme, en tro at ens egen kultur, race og nation er universets navle. Indivieder identificerer sig med sin egen gruppe og dens opførsel. Alle kritiske bemærkninger opfattes som provokation, både mod individet og gruppen. Hvis du kritiserer mig kritiserer du mit land.
Derfor viser folk gerne fjendtlig og aggressiv modstand mod værtslandet på kulturchokkets andet stadium. Denne fjendtlighed udspringer fra naturlige vanskeligheder som en familie eller et individ bliver udsat for i tilpasningsprocessen. „Jeg har det virkelig skidt i det nye land, der må være noget forfærdelig galt her“!!!
Der er skolevanskeligheder, sprogvanskeligheder, boligproblemer, problemer med arbejde og den kendsgerning at folket i værtslandet er bare fuldstændig ligeglad med disse problemer eller ser ud til ikke at forstå dem. Det resulterer i aggressivitet og ubehag over at folket slet ikke kan lide udlændinge.
Derfor er det vigtigt at forstå kulturchok og blive klar over hvad der foregår i menneskes samkvem. Det er vigtigt at være bevidst om sin opførsel overfor folk som lider af kulturchok. I begyndelsen er folk ofte godt modtaget men når tiden går og nyhedens interesse forsvinder forvandles opførselen tit til reservethed og endda modvilje som indvandrere oplever som fjendtlighed. På den måde kan der optrappes fjendtlighed og aggressivitet på begge sider.
I stedet for at betragte vanskelighederne i kulturel sammenhæng, så tales der om disse problemer som om de er lavet af værtslandet specielt med den hensigt at skabe problemer for gæsten. Under den slags omstændigheder opstår der et kredsløb af stereotyper som kan føre til sammenstød hvis folk ikke passer på at tilegne sig tolerance: „Disse islændinge“ eller „disse indvandrere“ er så og så…….!
KULTURCHOKKETS TREDJE STADIUM karakteriseres ved at man begynder at fordybe sig i ny levevis. Med tålmodeghed kan man nå dette stadium i slutningen af det første år. Man lærer nogle nøglebegreber i den nye kultur og den tidligere uorden og retningsløshed bliver mindre påfaldendne. Samkvem tages op med de indfødte, f. eks naboer og arbejdsfæller eller skolekammerater. Ordforråd og udtale af det nye sprog læres. I stedet for at stå udenfor kulturen og betragte den med kritiske øjne, dykker man ned i det nye lands levevis.
DET FJERDE STADIUM er tilpasningens sidste stadium og karakteres ved fuld deltagelse i det nye lands levevis. Nu tænker man sjælden på „dem“ og „os“. Man har tilpasset sig livet både hvad angår følelser og generel aktivitet og lever et lige ubesværligt liv som før.
DET FEMTE STADIUM: Længe efter, når man er flyttet tilbage til hjemmelandet sker noget uventet. Man mærker kulturchokkets femte stadium. Det kaldes bagvendt kulturchok eller tilbagekomstchok og forekommer når man vender hjem igen. Hjemmelandet er ikke behageligt mere fordi man har været længe væk og er behagelig med sæder og vaner som tilhører en ny livstil. Meget har ændret sig og det kan tage nogen tid at vænne sig til sin egen kulturs levevis, sprog og symboler.